Pas godt på Deres pels

video_prev_01

En pels skal behandles ordentligt. Det gør De ved at sende den til pelsopbevaring. Det er vigtigt, at Deres pels får den nødvendige plads, så hårene ikke trykkes og opbevares i korrekt temperatur, luftfugtighed og belysning.

Buntmager Nels Erichsen tilbyder altid en rens, når De indleverer pelsen til opbevaring. Industriel rens kan ødelægge Deres pels’ naturlige glans og være hårdt for de mange materialer pelskåben består af. Under professionel rens vil Buntmager Nels Erichsen omhyggeligt gennemgå Deres pels for småskader og naturligt slid. På den måde forlænges pelsens levetid og et smukt udseende sikres.

Efter rens og opbevaring hos Buntmager Nels Erichsen vil Deres pels se ud som ny – klar til den kommende sæson.